:57:01
Du tager pis på mig.
:57:03
Jeg har aldrig hørt dig bande før.
:57:05
Jeg glæder mig så meget!
:57:10
Alle i Winchestertonfieldvillians,
genkender I denne lille pige?
:57:17
Jeg skal give jer en ledetråd.
"Jeg faldt ned af Boo Radleys æbletræ...
:57:21
"...og min arm gør så ondt!"
:57:26
Kom nu, det er lille Pammy Dawson!
:57:30
Hallo.
:57:32
Du er i familie med Bill Dawson?
:57:34
Ja, han er min slægtnig.
:57:38
Jeg tror, at jeg kan huske dig.
:57:40
Plejede du at have en pukkel på ryggen?
:57:43
- Ja, det var mig. Jeg havde en mindre pukkel.
- Virkelig?
:57:47
Det var ikke nogen mindre pukkel.
:57:49
Pigen jeg tænker på, så ud som om,
hun havde en forbandet badebold på ryggen.
:57:53
Okay, det var en stor pukkel,
og jeg er lidt følsom omkring det.
:57:57
Se, Marthan, det er Quasimodo,
som er blevet voksen.
:58:01
Hvor vidunderligt!
Jeg troede, at du døde.
:58:05
Hun blev faktisk en skolesygeplejerske.
:58:07
- Du er sygeplejerske?
- Ja.
:58:09
Hvad skal jeg gøre med det her?
:58:17
- Jeg ville ringe til Dr. Pepper.
- Hvem?
:58:20
Det har været så fantastisk at møde alle igen.
Vi skal afsted nu.
:58:24
Farvel.
:58:27
- Hej, postbud.
- Godmorgen.
:58:28
Hvordan har du det?
:58:33
Åh min gud, her er det.
:58:35
Blå skodder, rød dør, dækgynge.
Det er dit hus, er det ikke?
:58:40
Ville du ikke kende det?
:58:42
Kom nu.
:58:46
Hvordan har I gutter det? Ved I, hvem hun er?
:58:50
Hun plejede at bo i dette hus,
da hun var en lille pige.
:58:53
Det er sandt.
:58:54
I bor her, og hun plejede at bo her.
I er næsten fætter og kusine.