:49:07
Jeg er chokeret.
:49:15
Hvorfor?
:49:17
Det ved du godt.
:49:21
Bubba sad sådan
:49:24
i noget, der føltes som 10 år,
før han begyndte at tale.
:49:28
Da han endelig åbnede munden...
:49:29
væltede det ud
:49:31
om hans elendige liv.
:49:34
Han fortalte,
hvor meget han elskede Phil...
:49:36
og hvor meget han elskede mig...
:49:37
og at han altid havde ønsket sig
en kæreste som mig
:49:40
og at være en fyr som Phil
:49:41
og at være en fyr som Phil
:49:42
for denne drømmepige som mig,
som han aldrig fandt.
:49:46
Så fortalte han om,
hvordan man måtte opgive sine drømme
:49:49
og at det hørte sammen
med at blive ældre.
:49:51
Bubba havde opgivet drømmen
om at blive Phil.
:49:55
Han havde accepteret
den skæbne at være Bubba...
:49:58
altid og for evigt.
:50:01
Så i sidste uge...
:50:02
havde en dør åbnet sig,
der altid havde været lukket
:50:04
åbnet sig på vid gab.
:50:15
Bubba følte,
at dette ikke var en tilfældighed.
:50:19
Det var kosmiske kræfter.
:50:22
Lyden af mig, der elskede
med en mand, der ikke var Phil
:50:25
var som et skrig i Bubba's øre
:50:27
fra Skaberen selv.
:50:36
Hvad det betød,
hvad han skulle gøre og hvorfor
:50:39
Bubba anede det ikke.
:50:41
Det eneste han vidste var,
at han hadede mig
:50:42
fordi jeg havde forgiftet
den idealistiske brønd
:50:44
som han havde drukket af så længe.
:50:47
Jeg var ikke længere
Bubba's perfekte glansbillede.
:50:51
Jeg var en løgner og en luder...
:50:53
og det gjorde ham syg.
:50:57
På den anden side...
:50:58
var det skønt,
at jeg havde åbnet hans øjne