The Human Stain
prev.
play.
mark.
next.

:14:03
Du er skilt, ikke?
:14:06
- Kan man se det på mig?
- Du ligner en mand uden mål og med.

:14:10
Kender det fra mig selv.
Hvorfor gik din kone fra dig?

:14:15
Den første eller den anden?
:14:18
For flere år siden fik jeg
konstateret prostata-kræft.

:14:22
Selv om behandlingen virkede, -
:14:24
- havde jeg trukket mig tilbage
til min hytte, -

:14:28
- langt fra den moderne verdens
forventninger og forviklinger.

:14:33
Det første år jeg kendte Coleman,
det år, hvor han skrev sin bog, -

:14:38
- spiste vi sammen
flere gange om ugen.

:14:41
Nogle gange spillede vi gin-rommy.
:14:44
Andre gange lyttede vi til musik
fra en lille radiostation, -

:14:48
- der spillede big band-musik
fra 40'erne og 50'erne.

:14:52
Det var i den periode,
at Coleman fik liv i mig igen, -

:14:56
- ligesom han fik liv i
Athena College.

:15:02
- Hvordan går det med bogen?
- Den kom og gik.

:15:06
Den er lige til at kassere.
:15:13
Man skaber ikke et college
uden at slå nogle æggehoveder ud.

:15:17
Jeg kunne ikke
skrive bogen "Gespenster" -

:15:21
- uden at komme til at lyde
som en rablende galning.

:15:24
Så...
:15:27
... jeg har spildt min tid.
:15:29
Bortset fra den tvivlsomme fornøjelse
det var at genlæse gamle kærestebreve.

:15:40
Hvem er pigen?
:15:43
- Det er Steena Paulsson.
- Hun er rigtig køn.

:15:47
- Er det dig?
- Ja, det er mig.

:15:50
Jeg mødte hende,
da jeg studerede i New York.

:15:53
Det var i 1948.
Jeg havde været i marinen.

:15:58
Jeg boede i Greenwich Village
og kom meget på biblioteket der.


prev.
next.