The Human Stain
prev.
play.
mark.
next.

:15:02
- Hvordan går det med bogen?
- Den kom og gik.

:15:06
Den er lige til at kassere.
:15:13
Man skaber ikke et college
uden at slå nogle æggehoveder ud.

:15:17
Jeg kunne ikke
skrive bogen "Gespenster" -

:15:21
- uden at komme til at lyde
som en rablende galning.

:15:24
Så...
:15:27
... jeg har spildt min tid.
:15:29
Bortset fra den tvivlsomme fornøjelse
det var at genlæse gamle kærestebreve.

:15:40
Hvem er pigen?
:15:43
- Det er Steena Paulsson.
- Hun er rigtig køn.

:15:47
- Er det dig?
- Ja, det er mig.

:15:50
Jeg mødte hende,
da jeg studerede i New York.

:15:53
Det var i 1948.
Jeg havde været i marinen.

:15:58
Jeg boede i Greenwich Village
og kom meget på biblioteket der.

:16:03
Det var ligesom at fiske. Jeg gik ind
mellem hylderne og kom ud med en pige.

:16:09
Steena Paulsson. Hende var jeg
tæt på at gifte mig med.

:16:27
- Den bog vil ændre dit liv.
- Jeg kan ikke blive længe.

:16:32
Kom indenfor.
Det tager et øjeblik at finde den.

:16:35
Hvor er her flot.
:16:37
Jeg bor med to andre i et fangehul
for enden af en ventilationsskakt.

:16:43
- Vil du have en kop kaffe?
- Nej, jeg må tilbage.

:16:46
Bare en enkelt kop. Det lover jeg.
:16:49
- Biblioteket har åbent til ti.
- Okay. Hvorfor ikke?

:16:54
- Bruger du noget i kaffen?
- Bare sort, tak.


prev.
next.