:39:01
Vi kan ikke gå ud.
:39:02
Hvor end vi er,
hvisker folk bag vores rygge.
:39:05
Jeg kan ikke tage hjem.
Det er for deprimerende.
:39:09
Jeg mener, der er ikke noget træ,
ingen lys og ingen musik.
:39:16
Jeg kan ikke snakke med dig.
:39:18
- Du er for optaget af dig selv.
- Det passer ikke.
:39:22
- Se lige hvor langt ude du er.
- Utroligt.
:39:24
- Lavet vores plæne om til en skøjtering.
- Jeg kan ikke mærke noget.
:39:27
Nogen kunne have brækket
deres ben eller deres hals.
:39:30
- Du kunne have sendt en på hospitalet.
- Og det ville være en dårlig ting?
:39:34
Jeg laver sjov.
Jeg ved, det har været hårdt for dig.
:39:37
Men om bare en dag, 24 timer,
så er vi af sted.
:39:41
Og så bliver alt bedre. Det lover jeg.
:39:44
Jeg ved ikke rigtig.
:39:57
Tror du, at Blair overhovedet
tænker på julen?
:40:01
Sikkert ikke.
Jeg mener, hun er i regnskoven -
:40:04
- og er sammen med mennesker,
som tilbeder træer -
:40:06
- og spiser bark og frøer og den slags.
:40:10
- Skal du have det på?
- Absolut.
:40:12
Lækkert.
:40:17
Løslad Frosty!
:40:18
Jeg ved, det er dig, Spike. Farvel.
:40:20
- Igen? Hvor mange gange var det?
- Omkring fem eller seks.
:40:25
Jeg ville ønske, jeg havde en kvik
bemærkning til den vittige knægt.
:40:27
- Og hvad så?
- Du har ret.
:40:30
Øerne kalder.
:40:36
- Løslad Frosty! Løslad...
- Farvel, Spike.
:40:40
- Du er genial.
- Tak.
:40:50
- Okay, Frosty er død.
- Hvad? Far, er det dig?
:40:53
- Øjeblik. Blair?
- Ja.
:40:55
Hej. Nej, det var en joke.
Jeg troede, det var en fra arbejdet.