Life Aquatic with Steve Zissou, The
prev.
play.
mark.
next.

1:17:00
Det er ikke noget personligt.
1:17:03
Hvad vil du?
1:17:07
Ingenting.
1:17:09
Det er så arrogant.
Det er... Rend mig.

1:17:13
Tænk, at jeg spurgte,
om jeg måtte kalde dig "far".

1:17:17
- Selvfølgelig sagde du nej.
- Du kalder mig Stevesie.

1:17:20
Det lyder bedre.
1:17:24
Det betyder ikke det samme.
1:17:30
En uge før hun begik selvmord,
sagde min mor,

1:17:33
at du havde vidst, jeg eksisterede,
siden jeg blev født.

1:17:37
Er det rigtigt?
1:17:40
Ja.
1:17:43
Jeg burde være blevet i Kentucky,
hvor jeg hører til.

1:17:52
Ti stille.
1:17:54
Kan nogen betale for vandtaxaen?
1:18:00
Har du nogle småpenge på dig?
1:18:05
Mind mig på at takke Eleanors forældre
1:18:07
- på det pæne brevpapir.
- Okay.

1:18:12
Den her besked modtog vi tidligere
1:18:14
på vores telefonsvarer på
Pescespada Island.

1:18:20
Bill Ubell. Fra en telefonboks.
1:18:22
Jeg har bind for øjnene og er bundet,
1:18:24
men en dreng har været sød
at hjælpe mig,

1:18:26
og der ikke chance for,
at jeg kan ringe igen,

1:18:29
så jeg tænkte, jeg kunne spørge om...
Hvad? Nej.

1:18:37
Tak, fordi du tog kontakt, Bill.
1:18:39
Næste gang kan du måske lade os vide,
hvor du er.

1:18:43
Baseret på forbindelsen,
dyrene i baggrunden,

1:18:48
og den forløbne tid mellem
mr Ubells tilfangetagelse og beskeden,

1:18:52
så er der stor chance for,
at han er på en af Ping-øerne.

1:18:56
Der plejede at være
et fire-stjernet hotel på Little Ping.

1:18:59
Men hele øen blev tilintetgjort
af en monsun for fem år siden.


prev.
next.