1:02:00
Hvad ...
Hvad snakker I om?
1:02:04
Hold nu op.
Vi ved godt, du er syg.
1:02:08
- Og vi vil gerne hjælpe dig.
- Syg? Hvad?
1:02:12
- Du skulle ikke have nævnt det.
- Men vi er jo i familie.
1:02:17
- Jeg ...
- Din sygdom, Gil.
1:02:20
Din uhelbredelige hjernesygdom.
1:02:23
Vi ved det godt.
Hvor længe ville du holde det skjult?
1:02:28
- Jeg aner ikke, hvad I snakker om.
- Vi ved, den er arvelig.
1:02:32
Og at den er fremadskridende,
selvom du ikke har symptomer endnu.
1:02:36
Okay, nu bliver du sur,
men jeg havde en plan ...
1:02:40
Arvelig? Charley, altså!
Du er jo sindssyg.
1:02:45
- Det er jo helt åndssvagt.
- Nej. Du skulle have set hende.
1:02:49
- Hun var helt ude af den.
- Ja, hun er jo min ældste ven!
1:02:53
Hun var bange for,
at Max også ville få sygdommen.
1:02:57
- Max?
- Hvordan det?
1:03:00
- Flot spillet.
- Er du ikke syg?
1:03:03
- Jeg ...
- Åh nej.
1:03:05
Hvad fanden foregår der her?
1:03:09
Vi ved, at Max er Gils søn.
Det kan enhver se.
1:03:13
Vi ved, at I løj om sæden.
1:03:17
I ville bare have et barn,
I ikke skulle dele med nogen.
1:03:20
- Din lille lede bøsse!
- Meget modent.
1:03:24
- Er du klar over, hvad du har gjort?
- Løj du over for mig?
1:03:30
- Om, at han var syg?
- Hvor langt ude.
1:03:34
Er det dét, du tror?
1:03:37
Jeg ved ikke ...
Jeg havde ikke tænkt over det før.
1:03:42
- De benægter ingenting.
- Jo, jeg gør. Jeg går nu.
1:03:47
- Du har ikke fortjent ham.
- Hvad med en dna-test?
1:03:50
Så må du i retten først, dit svin.
Og indtil da holder I jer langt væk!
1:03:59
Det er min skyld. Ikke din.
Det skal de nok indse.