Manderlay
prev.
play.
mark.
next.

:42:03
Grace så Timothys fjendtlighed
som en udfordring.

:42:07
Allerede næste dag
ville hun modbevise, -

:42:11
- at hun som hvid ikke tænkte
på de sorte som individer.

:42:16
Hun havde talt med Venus
om hendes utilpassede søn, Jim.

:42:20
Venus afslørede, -
:42:23
- at Jim bare var
en frustreret kunstner in spe.

:42:29
- Har I set Venus?
- Ingen vil have Deres velgørenhed.

:42:37
Jeg har noget til Jim. Jeg har
studeret ham nøje siden vores snak.

:42:42
Du har ret.
Han har kunstnerens sarte træk.

:42:49
- Det er alt for meget...
- Nej nej. Kald på ham.

:42:53
Det er til ham.
:42:56
Jim!
Kom herud til mig og miss Grace.

:43:08
Det er til dig.
Fordi vi tror på dig.

:43:13
Løb nu ud,
og mal dine fantastiske billeder.

:43:17
Og tag dig ikke af de snæversynede,
som tror, de har patent på kunsten.

:43:22
Gør helvede hedt for dem, Jim.
:43:27
Undskyld, men jeg er ikke Jim.
Jeg hedder Jack.

:43:32
Det der er Jim.
:43:42
Det er også svært. Jeg har heller
aldrig kunnet se forskel på dem.

:43:48
De er begge farvede og har krøller.
Hvorfor se på mere end det?

:43:56
Grace havde faktisk altid haft
svært ved at skelne Jim fra Jack.


prev.
next.