:55:00
Wilhelm foreslog, at man gav
én ansvaret for at trække uret op.
:55:06
Så man kunne høre uret slå.
:55:09
Uvist af hvilken årsag blev den
ret passive kunstner Jim valgt, -
:55:15
- trods hans mors
højlydte protester.
:55:19
Grace sluttede af og proklamerede,
at emnet i morgen ville blive:
:55:24
"Hvordan vi udtrykker vores vrede."
:55:29
Er der en,
der fortæller mig, hvad klokken er?
:55:33
Spørg Timothy.
Han ved altid, hvad klokken er.
:55:37
- Han kan se det på solen.
- Vi kan også spørge Wilhelm.
:55:41
Han er så gammel,
at han var her før uret.
:55:45
Wilhelm og Timothy gav hvert
deres bud på, hvad klokken var.
:55:50
De var forbløffende enige.
:55:53
Wilhelm mente, den var otte i,
og Timothy mente, den var fem i.
:55:59
Grace glædede sig i sit stille sind
over denne medfødte egenskab.
:56:05
Men snart opstod der to fraktioner.
:56:08
En, der troede på
otte minutter i, -
:56:11
- og en anden,
der troede på fem minutter i.
:56:15
De trak på dagens lærdom
og tog en rask afstemning.
:56:22
Resultatet blev fem minutter i
med et snævert flertal.
:56:27
Det var hermed besluttet, -
:56:30
- at klokken på Manderlay
officielt var fem minutter i to.
:56:39
Graces første time fandt sted
i god stemning, -
:56:43
- men den anden time,
der desværre var nødvendig, -
:56:48
- var af en mere alvorlig karakter.
:56:55
Læs.
:56:58
"Daglig madration
for slaver fra kategori syv..."