:07:12
Ja, hun har høj feber igen.
Har hun fået noget at spise?
:07:17
Ja da.
Lammekoteletter og kylling.
:07:20
En smule havregrød,
men hun er ikke meget for det.
:07:24
Hun blev også syg
sidste år under sandstormen.
:07:27
Men stormen var værre i år.
:07:30
De burde tage hjem til den rene luft
og de uudtømmelige madlagre.
:07:37
Vi står sammen om det her.
Uanset hvor hårdt det bliver.
:07:41
Det bliver det. Jeg har set,
hvor lidt vi har tilbage.
:07:46
Men nogle propper stadig i sig.
:07:52
Du har ret.
Det må vi tale med folk om.
:07:57
Det skal nok gå, Rose.
:08:08
Jeg foreslår,
at vi rationerer den sidste mad -
:08:12
- og strækker maden til en måned,
indtil vi kan høste grøntsagerne.
:08:19
Jeg hører, at der er meget få
bønner og kartofler tilbage, -
:08:25
- så jeg synes, vi skal give dem til
Rose, for Claire har brug for mad.
:08:31
Resten deler vi ligeligt mellem os.
:08:38
Undskyld, men...
:08:40
- Gælder det også os?
- Ja, selvfølgelig.
:08:45
Vi har spist mad,
som din far aldrig havde budt os.
:08:49
Joseph siger, at det rent juridisk
ikke engang kan kaldes for mad.
:08:56
Din far plejede at lade os
skaffe mad, når krybben var tom.