1:00:02
- Undskyld. Det var pinligt, ikke?
- Nej, jeg er vant til det.
1:00:07
Jeg har ikke noget kørende med June.
Hun kom med Austin. Jeg bød på mad.
1:00:12
Tak, fordi du kom
med det her.
1:00:19
- Kommer du tilbage?
- Han gik i gulvet.
1:00:22
- Han kunne ikke give mig adressen.
- Nr. 321... et eller andet sted.
1:00:27
- Mere fik jeg ikke ud af ham.
- Jeg hedder Bob.
1:00:31
Mine manerer er jo
helt forduftet!
1:00:34
- Jake Anderson.
- Goddag.
1:00:36
- Min bror, Michael.
- Undskyld. Sådan.
1:00:39
Det er Bob Connor,
en af fædrene fra børnehaven.
1:00:43
Vi var bare ved...
Hvad var vi ved?
1:00:46
Sarah glemte noget hos mig før.
Jeg returnerede det.
1:00:50
Nu skal jeg nok gå. Vi ses i morgen,
Sarah. Det var hyggeligt.
1:00:55
I lige måde.
1:01:00
Jeg må hellere gå.
Hvor skal jeg anbringe ham?
1:01:03
Hvad med her på trappen?
Så sætter vi os ned, kammerat.
1:01:08
- Jeg må hellere gå nu.
- Nej, bliv her... Sit!
1:01:13
Nej, jeg er nødt til at gå.
1:01:20
- Jake! Lad mig nu forklare det.
- Det behøver du ikke.
1:01:23
Jeg ejer dig ikke, Sarah.
Vi er kun mødtes tre-fire gange.
1:01:28
- Må jeg ikke forklare mig?
- Du løj for at skåne mig.
1:01:31
Det er gledet ind.
1:01:48
En redningshund skal trodse frygt.
Mass hopper først ud igen.
1:01:54
Hun er vant til larmen og blæsten
fra helikopteren.
1:01:58
Hun er sprunget ud mange gange.
Men hvordan går det rekrutterne?