:53:02
Hvad hvis jeg skulle optræde en aften
:53:05
for et publikum,
der kom for at se Margo Channing.
:53:08
- Det kunne jeg umuligt gøre.
- Det ville jeg ikke bekymre mig om.
:53:11
Margo aflyser ikke forestillinger.
Hvis hun kan gå, kravle eller rulle, spiller hun.
:53:17
- Showet må fortsætte.
- Nej, kære. Margo må fortsætte.
:53:21
Jeg ser ingen grund til,
du ikke skulle være hendes dublant.
:53:24
- Ville Miss Channing synes om det?
- Jeg tror, hun ville bifalde det.
:53:28
- Men Mr Richards og Mr Sampson?
- De gør, hvad de får besked på.
:53:33
Ville du tale med Mr Fabian om det?
:53:36
- Selvfølgelig.
- Du glemmer det ikke?
:53:39
Jeg glemmer det ikke.
:53:43
Jeg takker dig vist
altid for noget, ikke sandt?
:53:55
Sengen ligner en bunke døde dyr.
:53:58
- Hvilken en er zobel?
- Men hun er lige kommet.
:54:01
Hun er ved at smutte med
halvdelen af mændene i hytten.
:54:04
- Det er kun en pels.
- Hvad havde du forventet? Levende zobel?
:54:08
Diamantkrave, guldærmer. Du ved - filmfolk.
:54:13
Gamle rotter fra teater- eller filmbranchen
:54:17
forsikrer offentligheden om,
at skuespillere er almindelige mennesker,
:54:21
og ignorerer at det,
der tiltaler offentligheden mest
:54:25
er deres totale mangel på
lighed med normale mennesker.
:54:28
Der er noget, en pige ville ofre sig for.
:54:32
- Og sikkert har gjort det.
- Zobel.
:54:34
- Zobel? Sagde hun zobel eller Gable?
- En af delene.
:54:38
Vi har alle abnormitet til fælles.
:54:41
Vi er en race for sig, os teaterfolk.
:54:44
Vi er de originale
malplacerede personligheder.
:54:48
Du behøver ikke læse hans spalte
i morgen, Eve. Du har lige hørt den.
:54:51
- Jeg er uenig, Addison.
- Det er din særlige abnormitet.
:54:56
Jeg indrømmer,
der er et skørt element i teaterbranchen.
:54:58
Det stikker frem,
det har glimtende lys og et brass-band.