1:39:02
Kvik, et godt hoved
på mine skuldre, den slags.
1:39:05
Aldrig det forkerte ord
på det forkerte tidspunkt.
1:39:08
Men da havde jeg
aldrig mødt Addison DeWitt.
1:39:13
Jeg fik engang en tand hevet ud.
1:39:15
De gav mig noget bedøvende.
Jeg kan ikke huske navnet.
1:39:18
Det havde en mærkelig virkning.
1:39:20
Jeg sagde ting, jeg slet ikke tænkte.
1:39:24
Som om min hjerne var udenfor min krop
og ikke kunne kontrollere, hvad jeg sagde.
1:39:28
- Føltes det sådan, da du talte med Addison?
- På en måde.
1:39:31
Man prøver at sige, hvad man mener,
men på en måde ændrer ordene sig.
1:39:36
De blev hans ord.
1:39:38
Og pludselig siger man ikke,
hvad man mener, men hvad han mener.
1:39:42
Forventer du, jeg vil tro, du ikke sagde
noget af det? At det hele var Addison?
1:39:46
Jeg forventer ikke, du tror noget som helst,
1:39:49
bortset fra at ansvaret er mit...
samt skændslen.
1:39:54
Lad os ikke blive overdramatiske.
1:39:58
Du har virkelig en lav mening
om mig, ikke sandt?
1:40:02
Jeg vil give dig nogle gode nyheder.
1:40:04
Jeg er blevet irettesat over hele byen.
1:40:08
Det burde Miss Channing være glad for.
1:40:11
At vide hvor trofaste hendes venner er,
1:40:14
så meget mere trofaste,
end hun kunne forvente, jeg ville være.
1:40:18
- Eve, græd ikke.
- Jeg græder ikke.
1:40:22
Hvordan gik din frokost
med manden fra Hollywood?
1:40:26
Et vagt løfte om en prøveoptagelse.
Måske ville der være en rolle.
1:40:31
- Men al den ros for din optræden...
- En dublants optræden.
1:40:36
Jeg tror, at du maler alting lidt sortere,
end det virkelig er.
1:40:40
Undervurder ham ikke.
Addison er en magtfuld ven.
1:40:45
Han er ikke min ven. I var mine venner.
1:40:47
- Han kan hjælpe dig.
- Bare jeg aldrig møder ham igen.
1:40:50
Jeg ville ønske, han var død.
1:40:52
Jeg vil have min venner tilbage.
1:40:55
Eve... jeg tror ikke,
du ville gøre nogen ulykkelige.